Mor,
hvorfor bruger voksne ikke sutter?
Der kommer en dag for alle børn, hvor far og mor ønsker at
tage den højt elskede sut fra dem. Og for mange børn er det en af den tidlige
barndoms største kriser. De forstår ikke, hvorfor de skal sige farvel til noget,
som giver så megen glæde og tryghed. De hører mor og far siger noget om "at
være for stor til sutten", men det ender næsten altid med en magtkamp,
hvor barnet modvilligt tvinges til at undvære sutten. Alle kan sætte sig ind, at det kan være en
vanskelig tid for barnet.
Men det behøver ikke at være så svært. Forlaget
Spilopmageriet har netop udgivet bogen ”Det store suttetræ”, som kan hjælpe de
mange forældre, som ønsker at gøre ”sutte-stop-krisen” til en god proces.
Bogen handler kort sagt om en verden, hvor alle ting vokser
på træerne. Kopper, søm, hatte og legetøj. Midt i landet står det største og
flotteste træ. På grenene er der nogle mærkværdige dimser, som ikke rigtigt kan
bruges til noget. Menneskene i denne verden aner i hvert fald ikke, hvad de
skal bruge disse dimser til, men det gør barnet, der læser bogen sammen med mor
eller far. Imens folkene i bogene forgæves forsøger at bruge sutterne til alt
muligt, vil barnet kunne glæde sig over at være langt klogere end dem.
Pludselig er der dog en mand i bogen, der opdager, hvad
sutterne skal bruges til, og inden længe har alle, både dyr og mennesker, fået
en sut i munden. For sutten er fantastisk god at have i munden, opdager de alle
– men det vidste barnet på mors eller fars skød selvfølgelig allerede.
Der begynder dog snart at ske nogle mærkelige ting i landet.
Kongen befaler sine mænd at trutte, men de begynder i stedet at prutte.
Dronningen beder kokken om to kager, men får i stedet serveret en anretning af
kokager. Alt dette sker, fordi sutten fylder hele munden og gør det svært for
andre at forstå, hvad man siger. ”Nej, nu kan det være nok”, siger kongen til
sig selv og laver en ny lov: ”Når små børn bliver store, skal de levere
sutterne tilbage til suttetræet.” Og det gør alle i verden så – alle, bortset
fra de små børn.
Ved at læse denne bog træder far og mor ind i verden, hvor
sutterne er så fantastiske, at selv voksne ville bruge dem, hvis ikke de skabte
så mange problemer. Derved undgår man at gøre sutten til noget negativt eller
dårligt, som slet ikke svarer til barnets egen oplevelse. Den voksne anerkender
barnets gode og trygge oplevelse, og med basis i denne fælles forståelse, kan
barn og voksen forstå hinanden. Sutten er fantastisk, men den medfører nogle
store problemer.
Samtidigt er bogen skrevet i børnehøjde, så børnene
vitterligt føler sig kloge og betydningsfulde, og de kan godt forstå, at man
ikke skal prutte, når kongen siger trutte. Bogen er skrevet, så den også egner
sig til "dialogisk læsning", hvor barn og voksen løbende går i dialog
om fortællingen og billederne. Forhåbentlig vil mange af landets biblioteker opstille
suttetræer, således at mor eller far selv kan tage deres barn ned på det lokale
bibliotek og aflevere sutten dér. Derved vil ”sutte-stop-krisen” i stedet blive
til en hyggelig fælles oplevelse, når barnet er klar til at bevise, at det er
tid til at være stor nu.
